Claus Hjortings blog » Blog Archive » Ja tak til moderne og serviceorienterede butikker

Her op til valget har jeg og Det Konservative Folkeparti brugt en del tid på at tale om et bedre erhvervsklima i Rudersdal Kommune.

Hvorfor illustreres meget godt af omtalen af Nærum Stormarked/Superbest ansøgning om tilladelse til at udvide forretningen med 700 m2, man kan få personlig betjening i afdelingerne for fisk, ost, delikatesse og slagteren. Det ønske afvises totalt af Socialdemokraternes Jens Bruhn, som synes, at med en Netto på Nærum Vænge Torv, så “vil der være rigeligt med dagligvarehandel på Torvet” (Rudersdal Avis den 11/11) selv om Superbest lukker.

Det er selvfølgelig fuldstændig forkert. Det vil være alt ødelæggende for Nærum Vænge, hvis Superbest ikke kan få lov til at udvikle sig, så de kan klare sig i den stigende konkurrence med discount forretninger. Det kræver at Superbest får lov til at drive en forretning, hvor der kan ydes en anden og bedre service end i en discount forretning.

Derfor skal vi behandle Superbest ansøgning seriøst og positivt og arbejde for at finde en løsning, som gør, at Nærum Vænge kan bibeholdes som et stort handelstorv og at de rekreative formål på de tilstødende grønne arealer fortsat kan foregå. Vi skal ikke gå ud med “totale afvisninger”.

Superbest på Nærum Vænge

Oprettet af Claus_Hjorting, lagt under Kommentarer kl. 13:10

| 6 Kommentarer »

6 Responses

  1. dirch steen Says:

    Claus. Bravo – man skulle næsten tro at du selv har lidt erhvervserfaring modsat de fleste politikere! Men…. i forbindelse med den tilbygning der påtænkes, skulle du måske også i samme forbindelse prøve at tilgodese unge initiativrige iværksættere ved at lave 5 – 8 meget små butikker? Det er umuligt at finde meget små butiks-lejemål på 30 – 35 m3 til en overkommelig leje! Det må kunne implementeres i det nye byggeri.

  2. Claus_Hjorting Says:

    Tak, Dirch. Jeg kan bekræfte din mistanke, jeg har arbejdet i det private erhvervsliv siden 1988 og bl.a. været formand for Foreningen for Dansk Internethandel i en årerække 😉

    Der er faktisk en ret god blanding af butikker på Nærum Vænge og jeg ville nok overveje, at at etablere “iværksætter-butikker” i de mindre butikker ud mod Skodsborgvej, fx hvis der kommer udlejningsproblemer. Sbnarere end i det nye byggeri.

    Men ideen er rigtig god – måske også for Hovedgaden i Birkerød.

  3. Birgit Baarup Flindt Says:

    Udvidelse af SuperBedst på Nærumvænge Torv.
    Måske er det en fin ide, at give lov til en udvidelse af supermarkedet på Nærumvænge Torv, blot det ikke kommer til at forringe udsigten fra de lejeboliger der ligger ovenpå forretningerne langs Skodsborgvej, og det ikke berører Sletten, som jo er underlagt Mølleåfredningen og ejet af SaB´s afdeling Nærumvænge.

    Forretningerne på Nærumvænge Torv er jo selvejede, så det må vel være dem selv der træffer beslutning om de vil leje ud til mindre enheder eksempelvis “iværksætter butikker”

    “At det vil være alt ødelæggende for Nærum Vænge hvis supermarkedet ikke får lov til at udvikle sig” tvivler jeg nu på, idet at Nærum Vænges beboere og Nærumvænge Torv er to forskellige ting.
    Da flere af Nærum Vænges beboere alligevel ikke har råd til at handle i Superbedst, er det ikke en skræmmende tanke at få et lavprisvarehus på Torvet i stedet.

  4. Claus_Hjorting Says:

    Hej Birgit

    Tak for din kommentar.

    Jeg skulle have skrevet “alt ødelæggende for Nærum Vænge, som handelssted” og det mener jeg fortsat, at det vil være, hvis Superbest lukker og en Netto bliver alternativet.

    Vh Claus

  5. mogens wolf johansen Says:

    Hvordan stiller du dig til Vasevejs projektet ?
    mvh Mogens wolf johansen

  6. Claus_Hjorting Says:

    Hej Mogens

    Personlig havde jeg nok foretrukket, at pengene blev brugt til noget andet fx bedre skoleveje eller bedre adgang til Hovedgaden. Jeg synes ikke, at det er så fantastisk at cyklisterne skal krydse vejen to gange, så her er ingen løsning nok bedre end den nuværende.

    Jeg er ikke helt enig med gruppen i Det Konservative Folkeparti – de stemte som de fleste andre for forslaget.

    Vh Claus

Skriv en kommentar

Din kommentar

NB: For at hindre spam, skal kommentaren godkendes - det kan tage lidt tid - men den kommer.